Så blev den vedtaget. Med trusler, armlægninger og kontant betaling i form af indrømmelser nåede Republikanerne i USAs kongres lige over mållinjen. Den lovpakke, som Donald Trump selv kalder »stor og smuk«, er på plads.

For at sikre den afgørende stemme fra Alaskas senator Lisa Murkowski måtte Republikanerne blandt andet give hvalfangere i hendes hjemstat større skattefradrag. Hun sørgede for, at Alaska får fuld gavn af alle skattelettelserne, men ikke bliver ramt af de medfølgende nedskæringer.

For konservative såvel som for moderate er denne pakke ikke stor og smuk. De stemmer for den, fordi de er bange for Trump og den enorme magt, han har til at afslutte lovgivernes karriere. To moderate republikanere har meddelt deres tilbagetrækning efter forløbet. De konservative pustede sig op og truede undervejs. Men lagde sig så fladt ned.

Meget mere gæld

For de konservative er lovpakken en finanspolitisk vederstyggelighed. Loftet over USAs gæld forøges med 5.000 milliarder dollar, så man ikke behøver at skulle stemme om det igen, mens Trump er præsident.

Kongressens Budgetkontor (CBO) har beregnet, at lovpakken vil forøge statsgælden med 3.400 milliarder dollar eller 21.000 milliarder kroner over de kommende ti år. Det kommer oven i den eksisterende gæld på 36.000 milliarder dollar – og de løbende underskud, der, selv uden lovpakken, vurderes at ligge på syv procent af BNP fremover. Gælden stod til at vokse med 22.000 milliarder dollar over ti år – før den nye pakke.

I løbet af få år vil USA have et større gældsbjerg i forhold til BNP end både i Italien og Grækenland.

Store nedskæringer på velfærd

På den anden side står de moderate og mange lovgivere fra de dybt konservative landdistrikter og stater. De er bekymrede over, hvad konsekvenserne af nedskæringerne bliver for deres hjemstater og valgdistrikter. For selvom de stemmer konservativt, er folk her mere afhængige af de statslige velfærdsprogrammer, end man er i byernes forstæder.

Det er her, man kommer til at føle de enorme nedskæringer mest. Sundhedsprogrammet for de laveste indkomster bliver ramt af en række stramninger, der forventes at fjerne adgangen til sundhedsvæsnet for 12 millioner amerikanere. Stramninger i forhold til Obamacare vil fjerne dækningen for yderligere fem millioner.

I de fattige stater med lave indkomster er der ofte ikke adgang til en privat sundhedsforsikring. Eller til de job, der nu bliver et krav for at få hjælp. Derfor er de statslige programmer ekstra vigtige her.

Frygten er, at tusindvis af små hospitaler og lægeklinikker langt fra byerne nu bliver tvunget til at lukke. Deres vigtigste kundegruppe er Medicaid-patienter.

Desuden forventes to millioner at miste adgangen til den statslige fødevarehjælp. Der bliver strammet kraftigt op i adgangen til studielån, hvilket også mest vil ramme lavindkomstfamilier.

Skattelettelser til alle

Alle disse nedskæringer skal bruges til at begrænse stigningen i gælden, som kommer fra de enorme skattelettelser, der er lovpakkens omdrejningspunkt. 

Det er en forlængelse af Trumps skattepakke fra 2017, der mest gavner erhvervslivet og de højere indkomster. Desuden bliver der delvis leveret på Trumps løfter fra valgkampen om at gøre drikkepenge, overarbejde og folkepension skattefrie. Det er dog kun i få år – forbi præsidentvalget i 2028 – at det gør sig gældende.

Og så skal der bruges endnu flere penge på grænsebefæstning, deportering af illegale indvandrere og militæret.

Lovpakken afvikler også i store træk den vigtigste af Joe Bidens succeser, nemlig Inflation Reduction Act, der var en stor klimapakke. Støtten til elbiler er væk, men også støtten til opførelsen af vedvarende energi udfases nu i løbet af et par år. 

Det er en af årsagerne til, at Elon Musk er rasende og mener, at lovpakken undergraver fremtiden. Men han har selv medvirket. For afviklingen af støtten skal ses i sammenhæng med fjernelsen af forskningsmidler til alt, der hedder noget med »klima«. Her spillede Musk en hovedrolle. 

Det betyder, at USA melder sig helt ud af kampen om den grønne omstilling. Faktisk vil Trump have endnu mere produktion af fossile brændstoffer og endnu flere kraftværker, der drives af kul.

Mere medvind på cykelstien?

Blandt amerikanske økonomer – ikke mindst de traditionelt konservative – er der bekymring for, om den nye gigantiske gæld blot er penge ud ad vinduet uden at skabe mere dynamik og vækst på længere sigt. De glæder sig over, at lempelige afskrivningsregler blev gjort permanente i Senatets behandling, men det er samtidig denne tilføjelse, der betyder endnu større nedskæringer i Medicaid.

Men skattelettelserne spredes ret tyndt ud og vil mest af alt sætte gang i noget forbrug – hvis der kommer en positiv effekt på et tidspunkt, hvor skattelettelserne meget nemt kan blive spist op af højere priser på varer og tjenester som følge af Trumps andre politikker.

Lovpakken er skruet sammen, så skattelettelserne rammer hurtigt – og nogle af dem så forsvinder igen – mens besparelserne fases mere gradvis ind. Det betyder, at der er mere stimulans i begyndelsen.

Det gør det yderligere besværligt for den amerikanske centralbank, der i forvejen skal forholde sig til en toldmur, fjernelsen af tusindvis af illegale indvandrere fra arbejdsstyrken, og så den hurtige svækkelse af dollaren. Det er derfor, at man har tøvet med at sætte renten ned.

For Trump har det været et par helt fantastiske uger. Han har fået, hvad han ville på den internationale scene. Den amerikanske højesteret har givet ham medhold i mange vigtige spørgsmål. Kongressen har lagt sig ned og givet ham, hvad han ville have.

Nu er det stort set kun Federal Reserve, der står i vejen for at gøre rent bord.

Og nå ja. Så er der de stædige lande, der ikke har lagt sig fladt ned og accepteret Trumps krav til en handelsaftale. Det er sådan set stort set dem allesammen. Denne uge handler om en uansvarlig finanspolitisk pakke, der øger USAs gæld, uden at det gavner væksten særlig meget. Trump kalder den »stor og smuk«, men det er en stinkbombe.

Næste uge handler om handelskrigen.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Den udskældte kapitalfond Macquaries overtagelse af TDC har affødt hård kritik og massive bekymringer.

Spørger man den australske fond, føler man sig dog ikke miskrediteret, dæmoniseret eller misforstået – faktisk mener Macquarie ikke, at kritikken eksisterer.

Alligevel bryder kapitalfonden tavsheden og forsvarer sig i kølvandet på købet af TDC-koncernen og dermed det kritiske danske telenet.

I et interview med Berlingske adresserer Nathan Luckey, chef for Macquaries europæiske investeringer i digital infrastruktur, nu en række af de ubesvarede spørgsmål, overtagelsen har medført.

For hvad skal der ske med den gældsplagede koncern, som er afgørende for den nationale sikkerhed?

Et spørgsmål, der har fået flere af folketingets partier til at ønske handlen stoppet og skabt frygt for hovedejeren, som tidligere har markeret sig som en kontroversiel og brutal investor i en række lande.

Sager, der har fået den britiske avis The Times til at give den australske fond tilnavnet »Vampyrkænguruen« – med henvisning til fondens offensive tilgang til at skaffe afkast og udbetale udbytter til sig selv. 

Og mens bekymrede politikere råber vagt i gevær, gransker myndighederne handlen. Den ansvarlige minister skal i sidste ende godkende, om Macquarie overhovedet må eje kritisk dansk infrastruktur.

Det har staten tidligere sat en stopper for.

Samtidig kan købet af TDC-koncernen medføre et milliardtab for tre af landets største pensionskasser. De trak sig i maj ud af den pinefulde investering og gjorde det dermed muligt for Macquarie at overtage.

Det er dog ikke på det bagtæppe, at kapitalfonden nu taler med pressen, fortæller Nathan Luckey.

Årsagen er praktisk: Kommunikationsopgaven påhvilede pensionskasserne, da de ejede halvdelen af TDC. Nu ligger den opgave hos Macquarie.

»Da de danske fonde besluttede deres exit, blev det os, der trådte ind i den rolle,« siger Nathan Luckey.

Intet odiøst

Det er også forklaringen på, at Macquarie i marts – to måneder før salget blev annonceret i maj – forsøgte at bringe møder i stand med en række ministre.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, har både finansminister Nicolai Wammen (S), digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) modtaget enslydende henvendelser fra kapitalfonden via e-mail.

Ingen af ministrene ville imidlertid møde Macquarie, der ønskede at »diskutere« TDC og ville fortælle, hvad fonden har bibragt koncernen siden 2018.

Det fik de dog lejlighed til at gøre med embedsmænd fra de to sidstnævnte ministerier.

»Mange ville ikke mødes, og det er okay. Det var ikke nødvendigt, men vi ville sørge for, at vi havde forsøgt at række ud, hvis nogle skulle have nogle spørgsmål,« siger Nathan Luckey og fortæller, at Macquarie løbende har haft uformelle samtaler med politikere og embedsmænd.

Endte I med at mødes med en minister?

»Jeg tror ikke, vi havde nogle formelle møder med nogen ministre i den proces.«

Men hvorfor ville I mødes med ministre?

»Vi ville ikke mødes med ministre. Vi ville række ud til regeringen i den bredeste forstand, hvilket inkluderer politikere og embedsmænd. Dels for, af høflighed, at give en heads up om, at de danske fonde ønskede at træde ud, og vi ønskede at købe. Men også tage det møde og bruge det som en mulighed for at genfortælle, hvem vi er, hvad vi vil, og hvad vi har gjort for TDC.«

Det var altså ikke et spørgsmål om at gøde jorden, lyder det fra Nathan Luckey, der dog fortæller, at det kræver tillid at eje kritisk infrastruktur, og at de virksomheder, kapitalfonden investerer i, »er vigtige for samfundet«.

»Et blodigt spor«

Netop derfor har handlen affødt hård kritik af regeringen, da flere partier har udtrykt bekymring over, at kritisk infrastruktur falder i Macquaries hænder.

»Når man har nogen, der vil købe TDC, som har efterladt et blodigt spor af ødelæggelse bag sig, undrer det mig virkelig, at man ikke har gjort noget aktivt for at forhindre dem i at overtage kritisk infrastruktur,« sagde SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, til Berlingske i sidste uge.

Kritikken henviser blandt andet til kapitalfondens rolle i udbytteskandalen, hvor europæiske statskasser blev lænset for milliarder. Også skandalen omkring Macquaries tidligere ejerskab af det britiske vandforsyningsselskab Thames Water spiller ind.

Allerede da Macquarie i 2018 overtog halvdelen af TDC, advarede et af konsortiets medlemmer mod at lade australierne overtage mere end 50 procent af koncernen og investere i kritisk dansk infrastruktur.

Det ville ikke være »hensigtsmæssigt«, lød det fra Torben M. Andersen – formand for ATP og økonomiprofessor.

Som svar på politikernes kritik anfører Nathan Luckey, at Macquarie ikke skal betragtes som andre kapitalfonde, som typisk leder efter et hurtigt afkast, men derimod differentierer sig ved at investere i infrastruktur og har en længere tidshorisont.

Han understreger desuden, at fonden har investeret massivt i udrulningen af fibernet, 5G og udfasningen af det gamle kobbernet – samt at Macquarie ikke har trukket penge ud af TDC.

»Hvis ikke vi havde investeret i fibernet, ville TDC ikke have haft en lang fremtid foran sig,« siger han og inddrager selv fondens tidligere ejerskab af Københavns Lufthavn, som eksempel på, hvordan Macquarie ejer kritisk dansk infrastruktur.

Det gør han flere gange under interviewet.

Macquarie var ejer mellem 2005 og 2017, og Lufthavnen i Kastrup var ifølge Nathan Luckey en væsentligt mere profitabel forretning, da kapitalfonden afhændede selskabet, end da det blev købt.

»Vi byggede nye terminaler, vi opgraderede kapaciteten, passagertallet steg med over 40 procent, mens antallet af medarbejdere steg med over 40 procent,« siger han.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, trak fonden dog betydelige beløb ud af lufthavnen i ejerperioden. Der pågik senere et slagsmål med de danske skattemyndigheder om beskatningen af disse udbytter.

Og det var netop reminiscenserne fra dengang, der var årsag til, at finansminister Nicolai Wammen i december annoncerede, at staten brugte 32 milliarder skattekroner på at nationalisere lufthavnen. Her udnyttede staten en forkøbsret via ATP for at tage kontrollen.

Dengang blev Macquarie ikke nævnt ved navn, men som Berlingske tidligere har beskrevet, var årsagen til nationaliseringen, at kapitalfonden havde vist interesse for aktieposten.

Det ønsker Nathan Luckey ikke at bekræfte.

»Vi var ikke involveret i, at den danske stat besluttede at udnytte en forkøbsret. Det har ikke noget med os at gøre,« siger han, men tilføjer:

»Jeg kan sige mere generelt, at vi er en aktiv investor i infrastruktur, som altid er på udkig efter muligheder verden over. Hvis der havde været mulighed for at købe alle de aktiver tilbage, som vi desværre har været nødt til at sælge gennem årene, ville vi selvfølgelig det.«

For der bliver brugt »blod, sved og tårer« på at skabe gode forretninger – må man forstå.

Men I føler jer ikke misforstået?

»Der er ikke nogen, der kommer til mig med de udfordringer. Du siger, folk ser sådan på os. Det er ikke et synspunkt, der bliver udtrykt over for os direkte. Og derfor kan jeg ikke tænke, at vi bliver misforstået.«

Har tabt milliarder

Det er nu op til erhvervsstyrelsen og i sidste ende erhvervsminister Morten Bødskov at tage stilling til, om Macquarie skal forhindres i at købe resten af TDC.

Der pågår lige nu en granskning efter investeringsscreeningsloven, som ifølge Berlingskes oplysninger befinder sig i den såkaldte fase to, hvor der endeligt skal tages stilling til, om købet kan godkendes.

Adspurgt, hvad Macquarie forventer, at der kommer ud af den proces svarer Nathan Luckey:

»Det er fuldstændig op til dem, hvordan den proces går. Vi giver den information, der efterspørges.«

Der forventes en afgørelse i løbet af et halvt års tid, lyder det videre.

Og såfremt købet godkendes, vil Macquarie følge den plan, der fra starten blev lagt for det tidligere konsortiums ejerskab.

Indtil videre er planen dog kuldsejlet.

Kapitalfonden købte TDC for 41 milliarder kroner ved primært at stifte gæld i selskabet, hvilket siden har martret koncernen, der nu har en gæld på 63 milliarder.

Samtidig har TDC kørt med årelange underskud, som samlet er løbet op i næsten 18 milliarder kroner.

»Det er under vores forventede afkast indtil videre,« siger Nathan Luckey.

Hvad gældsbjerget og den manglende evne til at tjene penge har betydet for markedsprisen, er imidlertid usikkert.

Pensionskassernes exit kan dog have medført et milliardtab for danske pensionskunder, men ingen af konsortiets medlemmer ønsker at kommentere prisen.

»Det kan jeg desværre ikke afsløre. Det er fortroligt mellem sælgerne og køber,« siger Nathan Luckey, men understreger, at pensionskasserne har fået rede penge for deres ejerandel.

»Det er ikke papir, der skifter hænder – det er rigtige penge. De danske fonde træder helt ud og vil ikke længere have økonomisk interesse i TDC. Vi betaler kontanter, og de giver os aktier og lån,« siger han.

Nu skal Nathan Luckey finde ud af, hvordan Macquarie kommer ud af investeringen med skindet på næsen.

Her er det ambitionen at sælge TDC-koncernens to forretningsben hver for sig – ligesom det altid har været planen, fortæller han.

Der er tale om de to driftsselskaber TDC Net, der råder over det kritiske telenet samt master – og Nuuday, der dækker over selskaber som YouSee, bredbåndsselskabet Hiper og mobilselskabet Telmore.

Selvom et salg af Nuuday har været på tale længe for at komme af med gælden, er det ikke lykkedes.

Nathan Luckey oplyser, at fonden har en investeringshorisont på 10 til 12 år, hvilket betyder, at et salg kan finde sted mellem 2028 og 2030.

Til den tid håber Macquarie at lande et »tocifret afkast i den lave ende« ved at sælge hele koncernen.

Alle troede, det skulle være starten på et nyt dansk eksporteventyr i USA. Nu skulle milliarderne rulle til opsætningen af vindmøller og solceller – en »gylden mulighed« for danske virksomheder.

Men magten er skiftet. Donald Trump, der hader vedvarende energi, er blevet præsident. Og torsdag ser det ud til, at hans plan om at bremse den tidligere regerings grønne ambitioner bliver til virkelighed.

Det er først og fremmest en dårlig nyhed for klimaet. Men også for de mange danske virksomheder, som satsede stort på det amerikanske marked.

Et marked, der nu kan være væk.

Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør for erhvervsorganisationen TEKNIQ, kalder det en »dårlig dag« for dansk erhvervsliv.

»Mange af vores medlemmer er underleverandører til de store grønne virksomheder. De bliver ramt af det her,« siger han.

Også hos Dansk Industri vækker det bekymring, at lovpakken ser ud til at blive stemt igennem.

»Det er endnu et skridt i den forkerte retning, men flugter med Trumps tidligere udmeldinger om, at han vil prioritere fossil energi,« siger erhvervsorganisationens chef for geopolitik, Peter Thagesen.

Den store, smukke pakke

I kølvandet på den højeste inflation i årtier vedtog Joe Bidens regering i sommeren 2022 den såkaldte »Inflation Reduction Act«, bedre kendt som IRA.

Den indebar statsstøtte for over 2.500 milliarder kroner til grønne energiprojekter i USA med et mål om at nedbringe priserne på energi og samtidig mindske klimabelastningen.

Donald Trump kaldte allerede i valgkampen IRA for »historiens største fupnummer«.

»Det er som at smide penge ud ad vinduet,« sagde han.

Mange forventede dog, at præsidenten ikke ville få held med at rulle pakken tilbage, fordi den skabte tusindvis af amerikanske arbejdspladser, især i republikanske stater.

De tog fejl.

Efter drama i både Senatet og Repræsentanternes Hus er Donald Trumps »One Big Beautiful Bill« – store, smukke lovpakke – på vej til at blive stemt igennem.

Den indeholder massive skattelettelser til erhvervslivet og landets rigeste, som blandt andet finansieres ved at skære i ydelserne til de svageste og støtten til grøn energi.

»Det er en socialt pilskæv lovpakke. Mange amerikanere bliver dårligere stillet, og den amerikanske statsgæld øges betragteligt over de næste ti år,« siger Peter Thagesen.

Troels Blicher Danielsen ærgrer sig samtidig over, at betingelserne for danske virksomheder ændrer sig så markant fra år til år.

»Det største problem er, at politikernes skiftende kurs gør det svært at planlægge investeringer. Erhvervslivet har brug for stabilitet og forudsigelighed. Det er det modsatte, vi ser i USA,« lyder det fra TEKNIQ-direktøren.

»Håbet er lysegrønt«

Dansk Industri glæder sig dog også over, at en række skattelettelser fra Donald Trumps første periode gøres permanente.

Samtidig forhøjes fradraget for forskning og udvikling, der ifølge erhvervsorganisationen kan komme mange danske virksomheder til gavn.

»Det er små lyspunkter i det store billede for danske virksomheder, der allerede er i eller overvejer at rykke til USA,« siger Peter Thagesen.

Troels Blicher Danielsen mener omvendt, at man bør begynde at søge andre veje.

»Vi lever i en verden med fri konkurrence, så hvis ens produkter er gode nok, skal der nok være efterspørgsel et sted,« siger han og fortsætter:

»Vi håber på, at det europæiske marked for vedvarende energi vokser markant i de kommende år.«

Han lægger ikke skjul på, at det bliver et hårdt slag for både grønne virksomheder og underleverandører på kort sigt.

Men den globale kamp for et bedre klima går ikke væk, påpeger Troels Blicher Danielsen.

»Så håbet er lysegrønt.«

Antallet af job i USA uden for landbruget steg med 147.000 i juni.

Det viser tal fra USA's beskæftigelsesministerium.

Det amerikanske jobmarked overraskede dermed positivt.

Analytikere forventede i gennemsnit ifølge en rundspørge fra nyhedsbureauet Reuters, at antallet af beskæftigede uden for landbruget var steget med 110.000 i juni.

I maj steg antallet af job uden for landbruget med 139.000.

Det er især inden for delstaternes administrationer og sundhedsvæsener, at der er ansat flere medarbejdere.

Til gengæld er antallet af ansatte i den føderale administration faldet.

Det stemmer overens med præsident Donald Trumps politiske målsætninger.

Departementet for Regeringseffektivitet (Doge) blev etableret efter Trumps indsættelse som præsident for at gennemføre besparelser i det amerikanske offentlige budget.

Doge blev indtil for nylig ledet af forretningsmanden Elon Musk.

Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank bemærker, at arbejdsmarkedet i USA overordnet ser solidt ud.

- Der er blandede signaler fra arbejdsmarkedet for tiden, men samlet set ser det nu ret solidt ud.

- Forbrugerne siger godt nok, at de har fået sværere ved at finde arbejde, men antallet af ledige stillinger er holdt op med at falde, og der er også blevet fyret lidt færre på det seneste, siger Bjørn Tangaa Sillemann i en skriftlig kommentar.

Andelen af arbejdsløse i USA var stort set uændret i juni, hvor 4,1 procent var arbejdsløse. I maj lå andelen af arbejdsløse på 4,2.

Også cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri er positivt overrasket over beskæftigelsestallene fra USA. Men set over en længere årrække er tallene ikke prangende, understreger han.

- Selv om arbejdsmarkedet klarer det lidt bedre end frygtet, så kan vi konstatere at det første halvår af 2025 har budt på den laveste jobvækst siden starten af 2020, hvor store dele af samfundet lukkede ned på grund af corona, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Der blev skabt 147.000 nye job i USA i juni, og dermed var jobvæksten endnu en gang højere end analytikerne havde forventet. Men kradser man lidt i overfladen, så er der mere svaghed at spore. 

For det var i delstaterne, amter og kommuner, at der for alvor var gang i ansættelserne. Den private beskæftigelse steg således »kun« med 74.000 personer, mens beskæftigelsen i staten bliver ved med at falde. I juni blev det til 8.000 færre statsansatte. 

Samtidig faldt arbejdsløsheden til 4,1 procent. Det er højst overraskende, men der var for anden måned i træk et fald i arbejdsstyrken.

Lønningerne steg kun med 0,2 procent på en måned og 3,7 procent på et år. Det er også her lidt kontraintuitivt – og modsat det, som høres anekdotisk, nemlig at jagten på illegale indvandrere har ført til en kamp om at tiltrække amerikansk arbejdskraft. 

Afmatning, men endnu ikke krise

Andre indikatorer for arbejdsmarked viser en klar svækkelse, men ikke tegn på en decideret krise. 

Antallet af personer, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse er steget ret markant med 100.000 personer siden midten af april.

Antallet af fyringer tog et kæmpe hop i februar og marts i forbindelse med fyringerne i staten, men har siden ikke ligget markant højere end gennemsnittet i de to foregående år. 

For anden måned i træk er antallet af nye stillingsopslag steget – til det højeste niveau siden november. Der er lidt flere stillingsopslag end der er ledige. 

Husholdningernes vurdering af jobmarkedet er faldet til det laveste niveau i otte år. Men dengang blev der skabt 150.000 job om måneden, så det er heller ikke noget, der skriger krise. De mindre virksomheder, der står for størstedelen af jobskabelsen i USA, melder også om lavere forventninger til planer om ansættelser og investeringer.

Til gengæld er det også i de mindre virksomheder, at de stadig mere omsiggribende razziaer mod udokumenterede indvandrere har størst betydning. I byggeriet, landbruget, hoteller, plejesektoren og fødevareindustrien udgør de en stor del af de ansatte. Hvis du er jordbæravler i Californien, får du ikke en bistandsklient i West Virginia til at overtage jobbet efter en udenlandsk arbejder.

Det betyder også, at virksomhederne kæmper om stadig færre medarbejdere. Det giver højere lønninger, men også højere omkostninger og priser. Illegal arbejdskraft har – som vicepræsident J.D. Vance har fremført mange gange – været løntrykkere.

En del af de højere lønomkostninger vil blive modgået af investeringer i effektiviseringer og mere teknologi – altså mere produktion pr. ansat og dermed højere produktivitet. Her får de lempeligere afskrivningsordninger for nye investeringer i den store lovpakke. Men virksomheder investerer kun, hvis de har positive forventninger til fremtiden. Det er her, at usikkerheden om, hvad Trump beslutter sig for at gøre, kan få virksomhederne til at holde igen.

Centralbanken i sigtekornet

Trump er åbenlyst rasende over, at den amerikanske centralbank ikke har sat renten massivt ned. Tidligere på ugen sendte Trump et billede med globale centralbankrenter til formanden, Jerome Powell, med besked om, at den amerikanske rente bør ligge som i Danmark, altså mellem et og to procent. Torsdag krævede han, at Powell tager sin afsked »så hurtigt som muligt«.

Problemet er bare, at alt, hvad Trump foretager sig, skaber mere inflation. 

Den faldende udenlandske arbejdsstyrke. Ufinansierede skattelettelser. Toldmuren. Og så svækkelsen af dollaren. Siden årsskiftet er dollaren faldet med ti procent over for en bred vifte af valutaer. Selvom inflationstallene fortsat er pæne, er stort set alle andre end Trumps egne økonomer enige om, at der kommer mere inflation i USA i de kommende måneder.

Spørgsmålet er så om det er midlertidigt – tab af købekraft i husholdningerne og dermed mindre import – eller giver anledning til en ny spiral af stigende priser og stigende lønninger. Det er derfor, at centralbanken bliver ved med at udvise tålmodighed. Og derfor Trump flere gange om ugen kalder Powell ting, som man ikke ville tillade små børn at gøre.

Tabt troværdighed

Problemet er, at Trump bliver ved med at skubbe dollaren lavere med sine udbrud om, at renten skal sættes massivt ned. Det forøger usikkerheden om dollarens rolle i den globale økonomi, hvilket kan blive til en selvforstærkende profeti, hvis udenlandske investorer dækker sig mod risikoen for en endnu svagere dollar.

Det betyder tab af troværdighed, der forstærkes af de vedvarende angreb på alle institutioner, der står i vejen for, at Trump får sin ubetingede vilje. Den åbenlyse anvendelse af magtapparatet til at udøve personlige vendettaer undergraver retssikkerheden og skaber en vilkårlighed, der gør store og langvarige investeringer mindre attraktive.

Samlet set er der ikke noget i de faktiske tal, der indtil nu tyder på, at amerikansk økonomi står på kanten af en recession. Men stemningen er nervøs.

Trumps »store og smukke« lovpakke er skruet sådan sammen, at skattelettelserne slår igennem før, at de store nedskæringer rammer hårdest. Altså skal det sætte gang i økonomien her og nu og dermed kompensere for modvinden fra toldmuren. Ifølge Reuters har Mærsk beregnet, at den effektive gennemsnitlige told på USAs import er på 21 procent. I næste uge venter så en selverklæret deadline for at indgå handelsaftaler. 

Trump har kastet mange bolde op i luften. Også dem, der handler om at knægte alt, der lugter af »woke« og kritisk tænkning. Store nedskæringer i forskningsbevillinger og slagtningen af al støtte til grøn omstilling. Det vil ramme amerikansk økonomi i løbet af de næste par år. Stoppet for indvandring – og deporteringerne – vil have en hurtigere effekt. 

De finansielle markeder har skruet op for forventninger til rentenedsættelser i år fra Federal Reserve fra godt én til knap tre. Det er også med til at forklare dollarens svækkelse.

De fortsat pæne tal fra arbejdsmarkedet ændrer ikke på, at risikoen for et alvorligt tilbageslag er til stede. Men vi aner ikke, hvad der sker på handelspolitikken i de kommende år. Ej heller på de mange andre faktorer, der kan få amerikanske husholdninger og virksomheder til at søge ly under spisebordene.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Der blev i juni skabt 147.000 job uden for landbruget i USA, viser tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium fredag. Forventningerne fra investorerne var 106.000.

Her er en forklaring på kongetallet, og hvorfor det er så vigtigt:

* Hver måned offentliggør USA det såkaldte kongetal. Det er tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet i den foregående måned.

* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer. Det er en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi. Går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i Danmark.

* Tallet er vigtigt af to årsager:

- Er det positivt, er det bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentligt betalte opsving videre.

- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information om både erhvervslivet, forbruget og boligpriserne. Det er de vigtigste komponenter i økonomien.

* Går det godt hos amerikanerne, er det godt for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.

Kilder: Det amerikanske beskæftigelsesministerium og Ritzau.

/ritzau/AFP

I år er det 100 år siden, ingeniører Peter Bang og Svend Olufsen i Struer lagde grundstenen til virksomheden B&O.

Siden er virksomheden blevet ikoniseret som producent af eksklusive højttalere, fjernsyn og hovedtelefoner – men de seneste år har selskabet kæmpet for at tjene penge.

Og det seneste regnskabsår, der er offentliggjort torsdag, er ingen undtagelse.

Omsætningen hos B&O faldt med 1,4 procent og endte på knap 2,6 milliarder kroner. Det er tredje år i træk, at virksomheden må se salget skrumpe.

Også bundlinjen er slået tilbage, og selskabet ender efter skat med et minus på 29 millioner kroner. Før skat lyder årets resultat på to millioner kroner.

Et ikke prangende resultat, der dog er »i tråd med virksomhedens planer og på niveau med forventningerne for året«, lyder det i regnskabet.

Selskabet beskriver dog selv året som et såkaldt transitionsår, hvor der arbejdes på at ruste virksomheden til de kommende år.

Der er blandt andet rejst nye penge i november 2024, hvor B&O gennemførte en kapitaludvidelse og rejste 217 millioner kroner.

I indeværende regnskabsår forventes omsætningen derfor igen at vokse med mellem en og otte procent.

For at nå i mål med den ambition er det særlig på det kinesiske marked, at forretningen skal vokse, fremgår det.

Selvom geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed fortsat kan ramme virksomheden, lyder det.

»Vi er fortsat opmærksomme på uforudsigeligheder i markedet, og er samtidig begejstrede og ser med stor tiltro mod fejringen af Bang & Olufsens 100-års jubilæum senere på året. For at markere denne milepæl, vil vi ære vores arv og forme vejen frem, når vi træder ind i B&O’s næste århundrede i spidsen for luksus lydoplevelser,« udtaler B&Os topchef, Kristian Teär, i en pressemeddelelse.

Har hævet priser

Det seneste halve år har B&O ad flere omgange hævet priserne på en række af virksomhedens produkter. Særligt på det amerikanske marked.

For virksomheden ønsker at gøre sig gældende som værende et endnu mere eksklusivt varemærke.

Et eksempel er – ifølge Børsen – at et af virksomhedens flagskibe, højttalersættet Beolab 90, steget fra at koste 500.000 kroner ved lanceringen i 2015 til nu at koste over en million kroner.

»Med hensyn til prissætning blev der gennemført prisstigninger på udvalgte produkter i januar 2025. Yderligere prisstigninger blev gennemført i maj 2025 og senest i juni 2025 specifikt for det amerikanske marked som reaktion på normale prisjusteringer og nylige toldmeddelelser,« skriver B&O i regnskabet.

I april fortalte selskabets finansdirektør, Nikolaj Wendelbo, at handelskrigen bekymrede Bang & Olufsen, og at det er medvirkende årsag til prisforhøjelserne.

»Vores leverandører og producenter kommer også til at bære en del af byrden. Det samme gør vores salgspartnere i USA. Der vil være flere parter, som skal være med til at dække den her regning. Vi har ikke tænkt, at den ender hos B&O alene, men at hele værdikæden skal bære omkostningerne,« lød det.

Sommerferien står for døren, men for tusindvis af passagerer kan en lufthavnsstrejke de næste dage betyde, at feriemålet ikke nås.

For en fransk strejke kan påvirke flytrafikken i hele Europa.

Torsdag og fredag gennemfører to franske fagforeninger nemlig en aktion, der involverer de franske flyveledere, som har nedlagt arbejdet.

Årsagen er ifølge den franske fagforening UNSA-ICNA dårlige arbejdsforhold som blandt andet indebærer personalemangel, ledelsesproblemer og planerne om at indføre et omdiskuteret stempelur-system for kontrollører.

Det skriver BBC.

Trods forhandlinger tidligere på ugen er det ikke lykkedes fagforeningerne at blive enige med arbejdsgiverne.

Det betyder ifølge mediet, at en fjerdedel af flyvningerne til lufthavnene i Paris er blevet aflyst samt halvdelen af flyvningerne i Nice lufthavn.

Ifølge de franske luftfartsmyndigheder vil aflysningerne og forsinkelserne blive værre fredag.

Frankrigs transportminister, Philippe Tabarot, har kaldt strejken uacceptabel og fordømt fagforeningernes krav og beslutningen om at strejke netop nu, hvor mange rejser på ferie.

»Tager familier som gidsler«

Også Ryanair langer ud efter de strejkende flypersonale.

For lavprisselskabets vedkommende betyder strejken, at 170 fly er blevet aflyst og 30.000 passagerer ikke nødvendigvis når deres rejsemål.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Og strejken får ikke kun betydning for passagerer, der skal til Frankrig, men vil også få betydning for flyvninger, der krydser fransk luftrum, lyder det videre.

Ifølge Ryanair vil passagerer, der skal til eksempelvis Spanien og Grækenland blive påvirket.

Derfor opfordrer Ryanair’s topchef, Michael O’Leary, EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til at skride til handling.

Det gør han med henvisning til at den franske strejke falder sammen med mange europæeres sommerferie.

»Endnu en gang bliver europæiske familier taget som gidsler af franske flyveledere, der går i strejke. Det er ikke acceptabelt, at overflyvninger gennem fransk luftrum på vej til deres destination bliver aflyst eller forsinket som følge af endnu en fransk flyvelederstrejke. Det giver ingen mening og er yderst urimeligt over for EU-passagerer og familier, der skal på ferie,« udtaler Michael O’Leary.

Han advokerer videre for, at sikre et »minimumsserviceniveau« under strejker og beskytte overflyvninger gennem fransk luftrum mod nationale faglige konflikter.

En kombination af tiltag og en højere notering betyder, at Danish Crown nu forventer at få flere grise til slagtning i det kommende år.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Hvor slagterikoncernen tidligere forventede at modtage 7,9 millioner grise i regnskabsåret 2025/2026, vurderes det nu at være meget sandsynligt, at Danish Crown modtager 8,4 millioner grise.

Koncernen vurderer endda, at der er nogen sandsynlighed for, at der bliver leveret helt op til 8,9 millioner grise.

Ifølge Danish Crown er den samlede slagtekapacitet på 9,4 millioner grise.

Det er ifølge koncernens topchef, Niels Ulrich Duedahl, første gang i nyere historie, at Danish Crown har opskrevet sin prognose i det omfang.

- Med vores samlede slagtekapacitet i betragtning, kan vi faktisk stå i et scenarie om 12 måneder, hvor vi må melde udsolgt. Der var vi ikke for bare nogle få måneder siden, siger han i pressemeddelelsen.

I maj meddelte Danish Crown, at noteringen for både grise, søer og kreaturer ville blive løftet med 1,6 kroner per kilo.

Noteringen er den pris de enkelte landmænd får for at sende deres dyr til slagtning hos Danish Crown.

Den højere betaling betyder ifølge Danish Crown, at landmændene i gennemsnit får 140 kroner mere for en slagtegris og 450 kroner mere for en slagteko.

Og det er altså særligt dette tiltag, der har fået Danish Crowns ejere, landmændene, til at skrue op for antallet af slagtegrise, lyder det.

Men nu er det slut med nye tillæg, lyder det fra Niels Ulrich Duedahl.

- Tværtimod vil jeg ikke afvise, at vi i løbet af nogle måneder kan komme til at lukke ned for nogle af de forskellige ordninger, hvis råvaretilførslen fortsætter i det forventede tempo, siger han i meddelelsen.

Danish Crown har de seneste år haft svært ved at matche sine konkurrenters afregningspriser. Det har ført til, at flere svineproducenter har sendt deres grise til konkurrenter i Danmark eller til udlandet.

Da Danish Crown offentliggjorde sit regnskab for regnskabsåret 2023/24 i november, viste det et markant indtjeningsfald.

På et år var indtjeningen faldet 29 procent til omkring én milliard kroner.

/ritzau/

Efter den tidligere topchef Heidi Boyes pludselige stop i marts har Aarstiderne været på jagt efter en ny person til at stå i spidsen for måltidskasseleverandøren.

Nu har Dagrofa, som ejer Aarstiderne, fundet en person til jobbet.

Valget er faldet på Dorte Tandrup, som tidligere har været marketingdirektør i Coop. Her stoppede hun i september 2024, efter at topchef Thor Skov Jørgensen valgte at skifte ud på posten.

Tidligere har hun også haft direktørstillinger inden for salg og marketing i både Boozt, Viaplay og TDC.

Med den kombination af erfaringer mener Tomas Pietrangeli, som er bestyrelsesformand i Aarstiderne og koncernchef i Dagrofa, at Tandrup er den rette til at lede Aarstiderne ind i næste fase.

- Dorte har en knivskarp digital værktøjskasse, en tung ledelsesbaggrund og erfaring med både innovation og grøn omstilling, som begge er hjørnesten i Aarstidernes forretning, siger han i pressemeddelelsen.

Dorte Tandrup tiltræder som administrerende direktør i Aarstiderne 18. august.

Aarstiderne leverer økologiske dagligvarer, måltidskasser og frugt- og grøntkasser til husholdninger i både Danmark og Sverige.

Dagligvarekoncernen Dagrofa købte Aarstiderne i december 2024.

Aarstiderne blev etableret i 1999 af Thomas Harttung og Søren Ejlersen.

Virksomheden startede med at levere kasser med grøntsager fra mindre avlere suppleret med kød, fisk og kolonialvarer. Efterfølgende er Aarstiderne også begyndt at sælge måltidskasser og dagligvarer online.

Det gik hårdt ud over Aarstidernes finanser, da inflationen tog fart i løbet af 2022, og året endte med et underskud på knap 35 millioner kroner.

I 2023 fik virksomheden dog vendt de røde tal og endte med et overskud på knap 10 millioner kroner. Året efter var indtjeningen dog svundet lidt ind og lød på 4,2 millioner kroner.

/ritzau/